Familiekursus med hjerterum

Hjælp, mit barn har fået en diagnose

Program for kurset

Dag 1

18:00 Ankomst og indkvartering

19:00 Let måltid

20:00 Samlet præsentation af forventninger og mål for weekenden

Dag 2

08:00 Morgenmad

09:00-11:00 Program

For de voksne: ”Når lynet slår ned”. Formiddagens program vil sætte fokus på de naturlige sorg- og krisereaktioner, som kan opstå når livet forandrer sig, og på hvordan de voksne omkring barnet kan blive bedre til at forstå hinanden, når hverdagen er sat under pres.

For alle børn: Man kan godt have det sjovt – både med og uden en diagnose, for de berørte børn og deres søskende.

11:00-11:30 Formiddagskaffe med frugt.

11:30-13:00

For børn som har fået en diagnose: Det kan være svært at snakke med nogen, som ikke selv har prøvet det, om alle de tanker som man går og tumler med, når man oplever sig ”anderledes”. Formålet med gruppesamlingen er, at skabe et ”helle” hvor man kan tale med andre jævnaldrende i samme situation. Gruppesamtalen ledes af en voksen

For søskende til barn med diagnose og forældre Kvalitetstid ifa. valgfri naturaktivitet så som MTB i Tisvilde hegn, til stranden på krabbefisketur eller en gang find vej O-løb eller bare fri sammen.

13:00-13:45 Frokostbuffet

13:45-15:30 Fri leg for alle børn

13:45-15.30 For voksne: Lov om social service muligheder og begrænsninger?

15:30 Eftermiddagskaffe med kage

16:00-17:30

For søskende til børn med en diagnose: Når et barn i familien kræver (og får) særlig opmærksomhed kan det være udfordrende for de øvrige søskende. Irritation og jalousi blandet op med følelsen af skyld og dårlig samvittighed kan være en vanskelig balance. Formålet med gruppesamlingen er, at skabe et ”helle” hvor man kan tale med andre jævnaldrende i samme situation. Gruppesamtalen ledes af en voksen.

For forældre samt barn med diagnose: Kvalitetstid. Afhængig af karakteren af de tilmeldtes diagnoser

19:00 Familiebuffet med mulighed for at forældrene kan erfaringsudveksle og skabe netværk

20:00-21:00 For alle børn: Godnathistorie ved bålet. Fælles sovesal for alle som vil/tør sove uden mor og far.

21:00 Aftenkaffe med småkager.

Dag 3

9:00 Morgenmad

10:00-11:30

For de voksne: Som forældre til et barn med særlige udfordringer og behov, kan det være vanskeligt at få tid til at pleje hinanden og parforholdet. Formiddagens program vil sætte fokus på de faresignaler, som varsler at kommunikationen er ved at ryge af sporet og på hvordan I kan tage vare på hinanden, når hverdagens krav vokser sig store.

For børnene: Kreativt værksted hvor du enten kan tegne/male eller fortælle/skrive din historie under kyndig vejledning af en af vore specialister

For børn med krudt i r…: Prøv kræfter med træklatring eller MTB i Tisvilde Hegn.

11:30-12:00 Farvel og tak med de voksne. Farvel og tak med børnene.

12:00 Lækre sandwiches to-go

Pris og indkvartering

Pris pr. voksen DKK 2.695,- inkl. moms.

Pris pr. barn (2-11 år) DKK 1.1415,- inkl. moms.

Alle priser er inkl. moms og ekskl. drikkevarer medmindre andet er beskrevet.

I indkvarteres i familieværelse til 4-5 personer med eget bad og toilet. Se mere her ...

Kurset afvikles bedst uden helt små børn, som kræver jeres fulde opmærksomhed, da I helst skal kunne fokusere på jer selv og jeres nydiagnostiserede barn og større søskende.