Familiekurser med hjerterum

Vi skaber livskvalitet for
sårbare børn og deres familier
gennem empowerment

Alt under ét tag

Familiekurser med hjerterum er et unikt tilbud til børn med særlige udfordringer og deres familier. Kurserne afholdes på Sankt Helene i Tisvildeleje, men er meget mere end blot overnatning og forplejning. Vi tilbyder nemlig indhold, der gavner på langt sigt. Alt tilrettelægges for at skabe livsglæde og empowerment gennem leg og læring.

Empowerment

Empowerment er når ressourcer og forandrings­potentiale styrkes og mobiliseres. Det sætter fokus på muligheder frem for begrænsninger, og lærer både den enkelte og familien at håndtere udfordringerne fornuftigt. Det giver kontrol og med­ansvar for eget liv, og påvirker både netværk og lokalsamfund positivt.

Fysisk og mental sundhed

Vi mener at fundamentet for at skabe empowerment er fysisk og mental sundhed. På Sankt Helene har vi derfor udviklet Familiekurser med hjerteum på et videns- og erfaringsbaseret grundlag i tæt samarbejde med fagfolk, som har både erfaringen og kompetencerne i orden.

Hvorfor gør vi det?

Familiekurser med hjerterum udbydes af Sankt Helene, som er en socialøkonomisk virksomhed, hvis overskud bruges til almennyttige formål. Vi har altid taget vores del af det fælles samfundsansvar, og har fremadrettet valgt at sætte fokus på sårbare børn, da de står vores hjerter nær.

Familiekurser med hjerterum

Udover at udbyde egne kurser med egenbetaling tilbyder Familiekurser med hjerterum, sammen med en arrangør, at planlægge jeres næste familiekursus, feriehjælpsophold, ophold for søskende til børn med en diagnose eller sårbare børn med et særligt handicap og deres familier. Kurserne tilrettelægges individuelt, så de gavner netop de børn, arrangøren ønsker skal hjælpes til empowerment. Kontakt os for at høre nærmere.

Til inspiration er her eksempler på færdige familiekurser, hvor indholdet er skræddersyet til særlige grupper af sårbare børn. Sankt Helene har gode handicapfaciliteter og er klassificeret af “God Adgang”. Læs mere om faciliteterne her.

Tag dig god tid til sorgen og skynd dig med håbet

Læs mere ...

Hjælp, mit barn har fået en diagnose

Læs mere ...

Jeg er en cool, følsom og supersej søster eller bror

Læs mere ...

Om sårbare børn og inklusion
 

Læs mere ...

Stress-af ferie – opnå ro og balance

Læs mere ...

Familiekurser med hjerterum sommerferieaktiviteter

Læs mere ...

Feriehjælp med indhold

Det unikke ved feriehjælp på Sankt Helene er – udover familierferien med forkælelse, lækker sund mad og fantastiske omgivelser at boltre sig på – at man altid får “noget med hjem”. Børn og forældre bliver bedre til at håndtere udfordringerne i deres liv på en mere hensigtsmæssig måde. F.eks. sundere mad for små penge, økonomicheck, den svære skilsmisse, konflikthåndtering, naturen som kilde til fysisk og mental sundhed osv.

Sankt Helene samarbejder bl.a. med Red Barnets lokalafdelinger, Care4you, forskellige boligselskaber (bl.a. KAB og Lejerbo) og ikke mindst feriehjælpsorganisationen Familieferie med hjerterum om ophold med indhold for sårbare børn og deres familier. Især familier som ikke har ressourcer til selv at planlægge og tage på ferie.

Er du del af en familie, som ikke selv kan komme afsted på ferie, så er der hjælp at hente. Du kan enten kontakte en sagsbehandler i din kommune, eller du kan tage kontakt til dit boligselskab. Du kan også ansøge om et ferieophold på dette ansøgningsskema direkte hos feriehjælpsorganisationen “Familieferie med hjerterum”.

Erfarne specialister

Både børn og voksne er i trygge hænder hos os. Workshops, foredrag og gruppearbejde formidles af professionelle fagfolk, så de voksne kan tilegne sig de bedst mulige værktøjer. Der opstår ofte automatisk netværk mellem forældrene, som er en stor hjælp i forhold til de fælles udfordringer man står overfor.

Børneaktiviteterne varetages af Sankt Helenes ansatte samt af rutinerede frivillige ledere. De frivillige voksne er bl.a. vant til at hjæpe børn med at håndtere de forbudte tanker og følelser overfor søskende med en diagnose. Herunder præsenteres løbende 3 udvalgte specialister ud af mange.

Ruth Juul

Ruth har mange års erfaring i mødet med børn og familier. Som lærer og skoleleder, som underviser og gruppeleder for børn og forældre, og nu som selvstændig med konfliktmægling, rådgivning og undervisning. Hun er uddannet lærer, har en diplom i ledelse og en mastergrad i konfliktmægling.

Se mere på www.kondia.dk

Chris Norre

Chris er mindfulness instruktør og filosof. Kernen er enkle, letforståelige redskaber som kan bruges i både arbejde, fritid og i nattesøvn. Chris er tidligere ekstremløber, hvor han bl.a. har løbet tværs over Sahara. Han har en yogauddannelse, han har studeret mindfulness hos en tibetansk mester i 10 år og så er han selv far til 3 børn.

Se mere på www.mindbusiness.dk

Anja Marschall

Anja har gennem sit professionelle liv arbejdet med børn og familier i forskellige former for vanskeligheder. Senest har hun i sin ph.d. undersøgt børns perspektiver på skilsmisselivet og hvordan de på forskellige måder håndterer udfordringerne, når mor og far bor to steder.

Se mere på anjamarschall.wordpress.com

 

Familiekurser med hjerterum har en Advisory Group med 35 frivillige, hvis baggrund spænder fra en kandidat i human ernæring, over Ph.d. studerende i Psykologi, til adskillige deltagere fra Institut for Folkesundhed. Herudover flere organisationsfolk med stor erfaring inden for arbejde med børn og unge, bl.a. fysisk og mental sundhed. Uden deres hjælp og støtte, ville vi ikke kunne tilbyde disse familiekurser til sårbare børn.

Sådan kan du hjælpe

Familiekurser med hjerterum vil ikke være muligt uden vores 3 fordelsklubber, hvor virksomheder og foreninger støtter projektet og opnår særlige fordele. Familier og enkeltpersoner kan bidrage og holde kontakt til netværket ved at tilmelde sig familieklubben.

Læs mere om vores klubber, og se hvad du får ud af at støtte ...

Virksomheder og foreninger der støtter Familiekurser med hjerterum ...